Hvad er SEO-tekster? Guide til tekster, der både hjælper læseren og Google

 
hvad er seo tekster?

De vigtigste key takeaways fra denne artikel:

  • SEO-tekster skal både hjælpe læseren og gøre websitet synligt i Google: En god SEO-tekst er skrevet med udgangspunkt i brugerens behov, søgeintention og virksomhedens mål.

  • Gode SEO-tekster handler ikke om keyword stuffing: Søgeord skal bruges naturligt og strategisk. Teksten skal føles som en brugbar faglig tekst, ikke som en tekst skrevet til en algoritme.

  • Søgeintention, struktur og originalitet er afgørende: En god SEO-tekst skal svare på det, brugeren faktisk leder efter, være let at læse og bidrage med noget mere end generisk indhold.

  • AI kan hjælpe med SEO-tekster, men bør ikke stå alene: AI kan bruges til research, struktur og udkast, men faglighed, redigering og menneskelig vurdering er nødvendigt for at skabe troværdigt indhold.

  • SEO-tekster skal måles og forbedres løbende: Effekten bør måles i f.eks. Google Search Console og Analytics med fokus på placeringer, klik, CTR, trafik og konverteringer, så teksten kan blive opdateret og optimeret løbende over tid.


Hvad er SEO tekster egentlig? Det korte svar er: SEO-tekster er indhold, der er skrevet for at blive fundet i søgemaskiner og samtidig hjælpe læseren med at finde det, hun leder efter. Men helt så simpelt er det selvfølgelig ikke.

For gode SEO-tekster handler ikke bare om at bruge et søgeord et bestemt antal gange. Det handler om at forstå, hvad målgruppen søger efter, hvorfor de søger, og hvilken type svar de har brug for. En CEO, marketingchef eller marketingkonsulent leder f.eks. sjældent efter “mere tekst” til firmaets hjemmeside  blot for tekstens skyld. De leder efter indhold, der kan skabe synlighed, trafik, leads, salg og tillid.

Google beskriver selv SEO som arbejdet med at hjælpe søgemaskiner med at forstå indhold og hjælpe brugere med at finde et website og vurdere, om de vil besøge det. Samtidig anbefaler søgemaskinen selv, at indhold først og fremmest bliver skabt til mennesker (frem for søgemaskiner), og at det er hjælpsomt, pålideligt og skrevet til at opfylde brugerens behov.

Derfor er SEO-tekstforfatning i dag en blanding af søgeordsanalyse, strategi, formidling, struktur, faglighed og forretningsforståelse. En god SEO tekst skal kunne rangere højt i søgeresultaterne, ja. Men den skal også kunne læses, forstås og bruges af det menneske, der sidder ude på den anden side af skræmen og søger svar. 

Hvis du vil have den helt brede introduktion til søgemaskineoptimering, kan du også læse vores guide Hvad er seo?


Hvad er SEO-tekster?

SEO-tekster er tekster til en hjemmeside eller webshop, som er skrevet med ét klart formål: De skal gøre en side mere synlig i organiske søgeresultater og samtidig give læseren et relevant svar.

Det kan for eksempel være:

  • En tekst til hjemmeside om en konkret ydelse

  • En kategoritekst til en webshop

  • En SEO-artikel om et emne, målgruppen søger efter

  • SEO-produkttekster til konkrete produkter

  • En guide, FAQ eller landingsside

  • En sammenlignende artikel, der hjælper kundernen med at vælge mellem produkter

Formålet er altså ikke bare at få trafik, men at få den rigtige trafik: Det vil sige besøgende, der faktisk har en interesse, et behov eller et problem, som I som virksomhed kan hjælpe med.

Hvis en potentiel kunde søger på “hvordan skriver man SEO tekster”, “seo bureau”, “tekst til hjemmeside” eller “seo produkttekster”, fortæller søgningen noget om, hvor personen er i sin beslutningsproces. Nogle er ved at lære. Andre er tættere på at købe. En god seo-tekst tager højde for den forskel.

Derfor bør SEO-tekster altid hænge sammen med virksomhedens samlede SEO-strategi. Ellers risikerer man at producere en masse enkeltstående tekster, der måske nok rammer søgeord, men ikke bygger et stærkt samlet emnefelt op.


Gode SEO-tekster er ikke skrevet til Google alene

Der var engang, hvor SEO-tekster havde et lidt blakket ry. Mange forbandt dem med tynde artikler, kunstige gentagelser og tekster, der tydeligt var skrevet til en algoritme frem for mennesker af kød og blod. Det ry kom ikke ud af ingenting:

I mange år blev SEO-tekstforfatning misforstået som en øvelse i at presse søgeord ind så mange steder som muligt i en tekst. Keyword stuffing, altså unaturligt overbrug af søgeord, er stadig en af de klassiske fejl i SEO. Semrush beskriver keyword stuffing som en spammet SEO-taktik, hvor søgeord tvinges unaturligt ind i teksten for at forsøge at rangere bedre. Google anbefaler i stedet at bruge de ord, mennesker faktisk søger med, på naturlige og fremtrædende steder i indholdet.

En moderne SEO tekst skal derfor føles som en god faglig tekst; den skal have en tydelig vinkel, en klar struktur og et svar, der matcher læserens behov.

Det betyder, at gode SEO tekster typisk gør tre ting på én gang:

  • De hjælper Google med at forstå, hvad siden handler om.

  • De hjælper læseren med at få svar på sit spørgsmål.

  • De hjælper jer som virksomhed med at skabe en relevant handling hos læseren efterfølgende.

For en virksomhed kan handlingen være, at læseren kontakter jer, læser videre, downloader noget, køber et produkt eller får mere tillid til jeres rådgivning. Det er her, SEO og forretning mødes.


Hvad skal en god SEO-tekst indeholde mind map struktur

Hvad skal en god SEO-tekst indeholde?

En god SEO tekst består af flere lag. Søgeord er vigtige, men de kan ikke stå alene. Hvis indholdet er rodet, tyndt eller uklart, hjælper det ikke meget, at keywordet står i overskriften.

Her er de vigtigste elementer:




Søgeintention

Søgeintention betyder, hvad brugeren egentlig vil opnå med sin søgning. Vil hun forstå et begreb? Sammenligne løsninger? Finde en leverandør? Købe et produkt? Ahrefs fremhæver søgeintention som et centralt trin i SEO, fordi indholdet skal matche det, søgeren faktisk leder efter.

Hvis søgningen er “hvad er seo tekster”, skal teksten forklare begrebet klart. Hvis søgningen er “seo bureau”, er brugeren måske længere i købsrejsen og har brug for kriterier, priser, cases eller sammenligning.




Struktur

SEO-teksten skal være let at scanne. Brug H2’er, H3’er, korte afsnit, konkrete eksempler og tydelige pointer. En god struktur hjælper både læseren og søgemaskinerne.




Søgeord

Søgeord (også kaldet keywords) viser, hvilket emne siden handler om. Det primære keyword bør bruges i titel, H1, indledning og enkelte naturlige steder i brødteksten. Relaterede formuleringer bør bruges, når de passer ind. Det kan for eksempel være “SEO-venlige tekster”, “SEO-artikler” og “tekster til hjemmeside”.




Læsbarhed

En SEO-tekst skal være nem at læse. Ikke nødvendigvis kort. Bare nem at følge. Lange tekstblokke, tunge fagord og generiske formuleringer gør det sværere for læseren at blive hængende.




Originalitet

Google anbefaler at skabe hjælpsomt, pålideligt og people-first indhold, og i forbindelse med AI search understreger Google også værdien af unikt indhold, der giver brugeren noget reelt.

Det betyder, at teksten bør indeholde noget, konkurrenterne ikke bare kan kopiere: erfaring, eksempler, holdninger, data, cases, faglige nuancer eller en bedre forklaring.




CTA

En CTA, call to action, hjælper læseren videre. Det kan være en blød CTA som “læs mere”, en kommerciel CTA som “kontakt os”, eller en rådgivende CTA som “få en SEO analyse”. Det vigtigste er, at den passer til læserens fase i beslutningsprocessen.




Sådan skriver du en SEO-tekst trin for trin

Hvordan skriver man SEO tekster, der faktisk kan bruges? Her er en praktisk proces.

1. Start med formålet

Før du skriver, skal du vide, hvorfor teksten skal findes. Skal den skabe leads? Understøtte en kategoriside? Forklare et komplekst emne? Tiltrække trafik tidligt i kunderejsen? Eller hjælpe eksisterende kunder? En SEO tekst uden formål bliver hurtigt bare fyld.

2. Lav en søgeordsanalyse

Find det primære søgeord og de vigtigste relaterede søgninger. Kig både på volumen, konkurrence, relevans og intent. Det er her, en SEO-analyse gør en stor forskel, fordi den viser, hvad målgruppen faktisk søger efter.

3. Undersøg søgeresultaterne

Se på de sider, der allerede rangerer. Hvilken type indhold dominerer? Er det guides, produktkategorier, service-sider, lister eller korte definitioner? Søgeresultatet fortæller ofte, hvilken type svar Google vurderer som relevant.

4. Lav en disposition

Skriv de vigtigste spørgsmål ned, teksten skal besvare. Brug H2’er og H3’er til at skabe en logisk rækkefølge. En god disposition gør selve skrivearbejdet langt lettere.

5. Skriv første udkast

Skriv med læseren i centrum. Brug søgeord naturligt, men lad teksten være styret af svaret, ikke af keyword-listen.

6. Rediger hårdt

Fjern gentagelser. Gør formuleringer skarpere. Tjek om teksten faktisk svarer på søgeintentionen. Tilføj eksempler, hvor teksten bliver for abstrakt.

7. Optimer titel, meta description og interne links

En SEO-tekst skal også have en god SEO-titel, en relevant meta description og interne links til andre sider. Google anbefaler crawlbare links og beskrivende ankertekster, så både brugere og søgemaskiner kan forstå sammenhængen mellem sider.

8. Publicér, mål og forbedr

SEO slutter ikke ved publicering. De fleste SEO-tekster bliver bedre af at blive målt, opdateret og justeret over tid.




Hvordan finder I de rigtige søgeord til jeres SEO-tekster?

De rigtige søgeord findes i krydsfeltet mellem det, målgruppen søger efter, det I som virksomhed tilbyder, og det indhold, der realistisk kan vinde synlighed.

Start med jeres kundernes spørgsmål: Hvad spørger de om i salgsmøder? Hvilke indvendinger har de? Hvilke formuleringer bruger de selv? Ofte ligger de bedste søgeord allerede i dialogen mellem kunde og virksomhed.

Brug derefter SEO tools som Ahrefs eller Semrush til at kvalificere emnerne, dykke ned i, hvilke søgeord jeres konkurrenter bliver fundet på, og til at identificere content gaps. 

En god søgeordsanalyse bør typisk afdække:

  • Primære keywords

  • Sekundære keywords

  • Longtail-søgninger

  • Spørgsmål fra målgruppen

  • Konkurrenternes synlighed

  • Søgeintention

  • Hvilken type side der bør laves

Hvis I f.eks. vil findes på søgningen “bedste kaffemaskine”, skal I overveje, om siden skal være en guide, en service-side, en artikel eller en del af et større topic cluster om køkkenmaskiner, kaffebrygning og valg af kaffebønner. 

Her kan et SEO-bureau hjælpe med at prioritere. Ikke bare efter volumen, men efter forretningsværdi. For det er ikke alle søgeord, der er lige vigtige, selvom de har mange søgninger.




Hvordan bruger vi søgeord naturligt i teksten?

Søgeord skal bruges, så teksten stadig lyder som noget, et menneske ville sige. Det primære keyword bør typisk være med i H1-overskriften, indledningen, enkelte H2’er hvis det passer naturligt ind, og i nogle tilfælde i meta title og meta description. Men det skal føles naturligt. Hvis du skal bøje sætningen mærkeligt for at få “hvad er seo tekster” ind, så skriv hellere en bedre sætning.

Google anbefaler at bruge de ord, mennesker ville bruge til at finde indholdet, og placere dem på fremtrædende steder som title, hovedoverskrift, linktekst og andre beskrivende elementer.

Det betyder, at du gerne må bruge variationer af søgeordet som f.eks.:

  • SEO tekster

  • SEO teksten

  • SEO tekst

  • Gode SEO tekster

  • SEO venlige tekster

  • SEO artikler

  • Tekster til hjemmeside

Variation gør teksten mere læsbar og mere dækkende. Det hjælper også med at vise, at siden handler om et emne, ikke kun en enkelt frase.

En tommelfingerregel: Læs afsnittet højt. Hvis søgeordet stikker ud, skal det skrives om.




hvor lang skal en seo tekst være

Hvor lang skal en SEO-tekst være?

En SEO tekst skal være lang nok til at besvare søgeintentionen fyldestgørende. Ikke længere end det.

Det er fristende at spørge efter et bestemt antal ord, men længden bør følge opgaven. En SEO-produkttekst kan være relativt kort, hvis produktet er enkelt. En guide til afkalkning af kaffemaskiner eller en artikel om forskellen på forskellige typer kaffebønner kræver typisk mere plads, fordi emnerne er bredere og mere komplekse.

Ahrefs skriver i en analyse af længden på blogindlæg, at meget korte indlæg ofte bør få én til at overveje, om der overhovedet er nok at sige. Samtidig er pointen ikke bare at skrive langt, men at dække emnet bedre.

For virksomheder giver det mening at tænke sådan her:

  • En service-side skal være lang nok til at forklare ydelsen, skabe tillid og drive kontakt.

  • En SEO-artikel skal være lang nok til at afdække emnet og de vigtigste spørgsmål om det.

  • En kategoritekst skal hjælpe brugeren med at vælge mellem den ene webshop frem for den anden.

  • SEO-produkttekster skal give nok information til at støtte både synlighed og køb.

Hvis teksten bliver lang, skal strukturen være ekstra god, ellers mister du læseren halvvejs igennem den.




typer af seo tekster

Hvilke typer SEO-tekster findes der?

SEO tekster findes i mange former. Hvilken type tekst, du skal skrive til den pågældende underside, afhænger af søgeintention, website, branche og forretningsmål.

  • SEO-artikler: SEO-artikler bruges ofte til at forklare emner, svare på spørgsmål og tiltrække trafik tidligt eller midt i kunderejsen. Det kan være guides som “hvad er SEO-tekster?” eller “hvordan laver man en SEO analyse?”.

  • Service-sider: Service-sider beskriver en ydelse, for eksempel SEO-rådgivning, SEO-strategi eller SEO-tekstforfatning. Her er målet ofte leads, mødebooking eller kontakt.

  • Kategoritekster: Kategoritekster bruges især på webshops. De skal hjælpe brugeren med at vælge rigtigt og samtidig gøre kategorien mere forståelig for søgemaskiner.

  • SEO produkttekster: SEO produkttekster skal beskrive produktet klart, svare på relevante spørgsmål og støtte købsbeslutningen. De må ikke bare være leverandørtekst i ny indpakning.

  • Landingssider: Landingssider er målrettet specifikke ydelser, målgrupper, brancher eller kampagner. De har ofte et tydeligt kommercielt formål.

  • FAQ’er: FAQ’er kan være gode, når målgruppen har konkrete spørgsmål. De fungerer især godt som supplement til en længere side, fordi de gør det nemt at svare kort og direkte.

  • Topic cluster-indhold: Et topic cluster består af flere sider, der tilsammen dækker et emne. For eksempel en hovedside om SEO og undersider om SEO tekster, teknisk SEO, søgeordsanalyse, GEO og måling af synlighed. Det er ofte en stærk model for virksomheder, der vil bygge autoritet inden for et område.




Kan man bruge AI til SEO-tekster?

Ja, man kan godt bruge AI til SEO-tekster. Det bør bare ske med omtanke.

AI kan være et stærkt hjælpemiddel til research, struktur, idéudvikling, omskrivning, tone of voice, udkast og redigering. OpenAI beskriver selv ChatGPT som et værktøj, der bl.a. kan bruges som sparringspartner, research-assistent og editor i skriveprocesser. Ligesom Google skriver, at generativ AI kan være nyttigt til research og til at strukturere originalt indhold.

Men AI kan ikke erstatte faglighed, erfaring og kritisk redigering.

Hvis I som virksomhed bruger AI til at masseproducere mange sider uden reel værdi for brugeren, kan det være problematisk. Google gør opmærksom på, at brug af generativ AI eller lignende værktøjer til at skabe mange sider uden at tilføre værdi kan være i strid med Googles spam-politikker om scaled content abuse. Derfor bør AI bruges varsomt. 

Brug AI til at komme hurtigere i gang. Brug mennesker til at sikre faglighed, prioritering og præcision. AI kan lave et udkast. En dygtig tekstforfatter, marketingkonsulent eller SEO-specialist skal gøre det til en god SEO tekst.

Det gælder især for virksomheder, der sælger rådgivning, komplekse produkter eller ydelser, hvor tillid betyder noget. Her kan generisk AI-indhold hurtigt blive for fladt.

NB! Ift AI bliver det desuden stadigt mere relevant at tænke ind i arbejdet med SEO-tekster, hvordan de bliver fundet, læst og citeret i AI-svar. Læs mere i artiklen Hvad er forskellen på SEO og GEO?




Hvordan måler jeg, om en SEO-tekst virker?

En SEO tekst virker, når den skaber relevant synlighed og bidrager til virksomhedens mål. Det kan være trafik, leads, salg, downloads, mødebookinger eller bedre synlighed på strategiske emner.

Google Search Console er et af de vigtigste værktøjer. Her kan man se bl.a. impressions, klik, CTR og gennemsnitlig position. 

I bør typisk måle på:

  • Placeringer på de vigtiste søgeord

  • Impressions i Google Search Console

  • Klik

  • CTR

  • Organisk trafik

  • Engagement på siden

  • Konverteringer

  • Leads eller salg

  • Udvikling over tid

Hvis en SEO-tekst får mange impressions, men få klik, kan problemet ligge i title tag, meta description eller vinkel. Hvis den får trafik, men ingen konverteringer, kan teksten mangle CTA, troværdighed eller bedre kobling til virksomhedens løsning.

Hvis I arbejder med AI search og GEO som en del af jeres SEO strategi, bør I også holde øje med, om jeres indhold bliver nævnt, citeret eller brugt i AI-genererede svar.  Læs mere om emnet i vores artikel Hvordan måler man synlighed i AI-søgemaskiner?




typiske fejl i seo tekster

Typiske fejl i SEO-tekster

Selv dygtige virksomheder laver ofte de samme fejl, når de arbejder med SEO tekster. Her er de oftest forekommende:

1. Teksten er skrevet uden klar søgeintention: Hvis I ikke ved, hvad brugeren leder efter, rammer teksten skævt. Resultatet bliver ofte en side, der hverken fungerer som guide, salgsside eller rådgivning.

2. Søgeordene bruges for mekanisk: Keyword stuffing gør teksten dårligere at læse. Brug søgeord naturligt, og arbejd med variationer og relaterede begreber.

3. Teksten er for generisk: Mange SEO tekster siger det samme som konkurrenterne. Tilføj erfaring, eksempler, konkrete forklaringer og en tydeligere vinkel.

4. Der mangler intern linking: En enkelt tekst står sjældent stærkt alene. Link til relevante sider, så brugeren kan læse videre, og så Google bedre kan forstå strukturen på websitet.

5. CTA’en er uklar: Hvis læseren ikke ved, hvad næste skridt er, mister teksten forretningsværdi. Et CTA behøver ikke være hårdt. Det skal blot hjælpe læseren videre.

6. Teksten bliver aldrig opdateret: SEO-tekster bør løbende vurderes. Søgeintentioner ændrer sig, konkurrenter forbedrer deres indhold, og virksomheder udvikler deres ydelser.

7. I måler kun på placeringer: Placeringer er vigtige, men de fortæller ikke hele historien. Klik, CTR, trafik, konverteringer og kvaliteten af de besøgende er mindst lige så interessante.

8. AI bruges uden redigering: AI kan hjælpe med effektivisering og struktur, men uredigerede AI-tekster bliver ofte for generiske. De skal tilføres faglighed og jeres reelle erfaringer som virksomhed.




FAQ om SEO-tekster

  • Ikke helt. SEO_artikler er én type SEO_tekst. SEO-tekster kan også være kategoritekster, tekster om ydelser, FAQ’er, blogindlæg og produkttekster.

  • Det afhænger af emnet. Vigtige sider bør gennemgås jævnligt, især hvis placeringer, klik, CTR eller konverteringer falder. Indhold om emner, der ændrer sig hurtigt, bør opdateres oftere end mere stabile guides.

  • Ja, det kan man godt. Det kræver dog, at man forstår søgeintention, søgeord, struktur og læsbarhed. Mange virksomheder skriver selv første udkast og får derefter hjælp fra et SEO-bureau eller en specialist til analyse, optimering og redigering.

  • Prisen afhænger af tekstens længde, kompleksitet, research, søgeordsanalyse, faglighed og krav til strategi. En kort tekst til hjemmeside koster typisk mindre end en dybdegående SEO-artikel eller en hel serie af SEO-venlige tekster, der skal indgå i en større SEO-strategi.

  • SEO tager tid. Nogle tekster kan begynde at få impressions og klik relativt hurtigt, mens mere konkurrenceprægede emner ofte kræver flere måneder, intern linking, teknisk styrke og løbende forbedringer. Det vigtigste er at måle udviklingen over tid og bruge data til at forbedre SEO-teksterne på hjemmesiden.

 
Tilde MariannAI, SEO